Protein romkugler

Protein romkugler

Selvom jeg får en del proteiner igennem min kost, supplere jeg alligevel med proteinpulver de dage jeg styrketræner.

 

Normalt blander jeg pulveret op i vand og drikker det når jeg er færdig med at træne. Men proteinpulver kan også bruges i kage og andre snacks.

 

Disse protein romkugler smager SÅ godt (endda bedre end dem du køber ved bageren) også er de også sunde, win-win! :-)

 

Protein romkugler (7 stk. alt efter størrelse)

30 g. kokosmel

50 g. proteinpulver med chokoladesmag

20 g. mandelmel

30 g. havregryn (jeg bruger glutenfri)

50 g. mandelmælk

10 g. kakao

3 tsk. romessens

 

Bland alle ingredienserne godt sammen (brug evt. hænderne, det er meget nemmere end med en ske). Form herefter små kugler og tril dem til sidst i kokos. Opbevar dem i en lufttæt beholder i køleskabet.

 

Velbekomme :-)